Nyhedsbrev nr. 85 - Energimærkning af bygninger
21. marts 2024
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Ny hjemmeside til Håndbog for Energikonsulenter

Vi har i Energimærkningsordningen arbejdet med at opdatere og forbedre den digitale Håndbog for Energikonsulenter - også kaldet HBemo.dk
Gennem bl.a. brugertest og input fra energikonsulenter og kvalitetsansvarlige har vi implementeret en ny hjemmeside til den digitale Håndbog for Energikonsulenter - HBemo.dk.
 
Den nye hjemmeside skal erstatte den nuværende og er en forbedret udgave af den digitale gengivelse af bekendtgørelsen om Håndbog for Energikonsulenter.
 
Den nye HBemo.dk skal gøre det nemmere at anvende den digitale Håndbog i energikonsulenternes arbejde med energimærkning af bygninger.
 
Vi forventer at gå i luften med den nye hjemmesiden i slutningen af april 2024.
 

Samme indhold, nyt udseende - plus lidt ekstra

Den nye hjemmeside vil indeholde:
  • Nyt design, der gør det lettere at finde rundt i Håndbogen
  • Ny forbedret søgefunktion
  • Ny og mere direkte indgang til Håndbogens værktøjer og tabeller
  • Ny strukturering af Energistyrelsens vejledninger
  • En FAQ, som løbende udbygges
  • Link med direkte adgang til populære sider, der oftest anvendes af energikonsulenter
  • Flere nyheder, én kanal - her vil vi samle alle nyheder om energimærkning af bygninger ét sted
 
Den gældende Håndbog for Energikonsulenter (HB2023) kan som altid findes på Retsinformation.dk  
HB2023
 

Hold øje med vores nyhedsbrev

Vi håber, I vil tage godt imod den nye HBemo-hjemmeside, når vi lancerer den i slutningen af april.
 
Vi udsender et nyhedsbrev, når den nye hjemmeside er tilgængelig, så hold øje med vores nyhedsbrev for nærmere information.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte os. Henvendelser vedrørende energimærkning af bygninger sendes til emo-info@ens.dk
 
Venlig hilsen
Energistyrelsen, Energimærkningsordningen
 
Læs mere på HBemo.dk
Se også ENS.dk