Nyhedsbrev nr. 81 - Energimærkning af bygninger
 29. juni 2023
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Kort nedlukning for indberetning af energimærkninger

Energistyrelsen lukker for indberetning af energimærkninger i en kort periode fredag den 30. juni 2023 mellem klokken 22.00 og 01.00.
 
Nedlukningen sker, fordi vi skal opdatere programmerne med de nye bekendtgørelser, som træder i kraft den 1. juli 2023.
 

Information om nedlukningen

Der kan ikke indberettes energimærkninger i tidsrummet:
  • Fredag den 30. juni 2023 kl. 22.00 til 01.00
Herefter vil du igen kunne indberette, som du plejer. Der kan dog være risiko for mindre udfald, men vi holder løbende øje med systemerne for at sikre en smidig opdatering.
 
Vi beklager ulejligheden.
 
Den nye Håndbog for Energikonsulenter HB2023 og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger træder i kraft 1. juli 2023.
 
Du kan allerede nu orientere dig i de nye bekendtgørelser på retsinformation.dk:
I vores nyhedsbrev udsendt den 25. maj 2023 kan du læse mere om de væsentligste ændringer i bekendtgørelserne.
 
HB2021 og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger er fortsat gældende til 1. juli 2023, selvom de er markeret som historisk i retsinformation. Markering som historisk skyldes tekniske forhold ved retsinformation, og er normal procedure.
  • Se nyhedsbrevet fra den 25. maj her.

God sommer

Vi afvikler sommerferie, og du kan måske opleve længere svartid end normalt, når du skriver til os.
 
Vi bestræber os dog på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt. Vi opfordrer samtidig til, at du ved spørgsmål søger svar hos den kvalitetsansvarlige, kolleger eller via vores hjemmesider HBemo.dk og Ens.dk
 
Vi ønsker alle en rigtig god sommer.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte os. Henvendelser vedrørende energimærkning af bygninger sendes til emo-info@ens.dk.
 
Venlig hilsen
Energistyrelsen - Energimærkningsordningen
 
Læs mere på HBemo.dk
Se også ENS.dk