- Ejendomsnummer erstattes af BFE-nummer. Ejendomsnummeret erstattes af BFE-nummeret i løbet af 2023, hvorfor ejendomsnummer fjernes fra bekendtgørelsen. BFE-nummeret fremgår af BBR meddelelsen.
- Ordet besigtigelse ændres til bygningsgennemgang. I forbindelse med ordet besigtigelse erstattes af bygningsgennemgang første gang indsættes der en vejledning til, hvad der forstås ved en bygningsgennemgang for at tydeliggøre, hvad en bygningsgennemgang består af. Ændringen indsættes for at gøre det klart hvad der forstås ved bygningsgennemgang og i hvilken grad dette kan suppleres af tegningsmateriale, diverse dokumentation, tidligere indberettede energimærkninger mm., når dette vurderes troværdigt til brug for energimærkningen. Der er ikke tale om en ændring i forhold til hvordan besigtigelse skal forstås i dag, men alene en præcisering.
- Der er tilføjet og opdateret en række tabeller i bilag 4.
Oplistningen er ikke udtømmende, og vi opfordrer til at bekendtgørelserne i deres helhed gennemgås.
Spørgsmål indsendt i høringen, samt høringsnotat, findes på Høringsportalen. Her kan høringsbrevet og bekendtgørelserne med markering af ændringer bidrage til overblik over de samlede ændringer (bemærk dog at der kan være forskel på materialet sendt i høring og de endelige bekendtgørelser).
|